HAR JEG VIRKELIG 30-ÅRS KRISE?

DE SMÅ SKRIDT …

til-blog_oensker

Man skal jo som bekendt begynde et sted …

Jeg skal for en god ordens skyld lige nævne, at oplægget her INTET har at gøre med reklame. Jeg får altså ikke penge i kassen ved at nævne de her produkter. Bare hvis man var i tvivl …

Kan I huske, at jeg i forrige indlæg skrev, at jeg i 2018 ville lave mit liv om? Det lyder så voldsomt og klicé-agtigt egentlig … Men det vil jeg nu engang. Og det kan være vanskeligt at gabe over for meget på én gang. Så jeg begynder i det små – fx med ting, der gør mig glad.

Og det er der nu ellers meget, der gør.

Men hvor overfladisk det end kan lyde, så har jeg det nu altså bedst, når jeg fx gør noget ud af mig selv og ser pæn ud. Og særligt, hvis jeg samtidig ser sund og frisk ud. Make-up kan gøre meget. Men sommetider skal der altså også andre midler i brug.

I øjeblikket er jeg helt vild med ca. samtlige produkter fra Ecooking. Og særligt disse tre produkter gør underværker for min hud. Og den er altså virkelig god nok.

1. Multiolien er de sidste par uger kommet under både dag- og natcreme. Og det har altså gjort, at min hud ikke er vintertør. Og så får jeg de blødeste kinder og en virkelig sund kulør i ansigtet. Og ved I hvad, der næsten er det bedste? Olien er slet ikke særlig dyr. Den er meget mere end de få penge værd.

2. Den lækre ansigtsmist bruger jeg om morgenen, når jeg er færdig med at lægge make-up. Så holder den ligesom på det hele. OG jeg bliver på et øjeblik liiige en tand friskere. Jeg har altid misten med i tasken, hvis jeg får brug for at pifte mit trætte ansigt op i løbet af dagen.
Og så bruger jeg faktisk også et par sprøjt om aftenen, når min natcreme er suget ind. Det er som om, misten lige giver huden den der ekstra fugt, den virkelig har brug for om vinteren.

3. Alle burde have denne lermaske stående på badeværelseshylden. Den er så lækker, blød og øko-agtig i konsistensen, at man har lyst til at smøre hele bøttens indhold ud i skærmen på én gang. Men det behøver man ikke. For masken er ret drøj i brug. Og så er den guf for vintertræt hud.
Jeg bliver grøn i ansigtet to gange om ugen. Måske er én gang nok.

Det virker måske lidt dumt og banalt, at beauty-produkter kan være med til at gøre ens liv liiidt bedre. Det løser på ingen måde alverdens problemer, men man må jo begynde et sted. Og det her hjælper altså lidt på humøret.

Hvad gør du for dig selv, når det hele er lidt trist?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HAR JEG VIRKELIG 30-ÅRS KRISE?